Lørdag d. 22. marts 2025
På trods af fuldt hus, virkede alt under kontrol, da jeg trådte ind ad døren.
Da jeg henvendte mig til en imødekommende tjener i baren, blev jeg mødt med øjenkontakt og smil. Jeg spurgte om jeg måtte sætte mig udenfor ved det bord, som jeg netop havde bemærket var blevet forladt. Det var helt ok og jeg satte mig på terrassen, medbringende et menukort og en lovning på at de snart ville komme hen til mig og tage imod bestilling. De foregående gæsters service stod stadig på bordet og jeg skubbede det lidt til side. Jeg var sikker på de ville blive fjernet lige om lidt. Bordet var lige netop blevet forladt og derfor var det naturligt at det ikke var blevet ryddet endnu.
Jeg bemærkede med det samme, at på trods af den skarpe sol, så var de ophængte varmere tændt og tæpper lå på stolene. Det lunede i den kølige vind og gav mig følelsen af at være budt velkommen. At der ikke skulle være forskel på om man opholdt sig indenfor eller udenfor. Jeg tænkte at det var et smart træk, for at tiltrække så mange gæster som muligt. Der er noget psykologisk i at passere forbi en restaurant og se at gæsterne på terrassen, sidder med kolde drinks og ikke ser ud til at fryse. Det giver anledning til at tænke at det vil være aktuelt at besøge dette sted på et eller andet tidspunkt i denne weekend. ”Dernede hvor det så ud til at folk hyggede på terrassen under varmere og tæpper”.
Gæsterne ved de andre borde virkede glade. Der var en sitrende weekend følelse, hvor der blev nydt både kaffe, øl, vin og kulørte drinks. I skrivende stund studser jeg over, om der mon findes en signatur drink hos dette sted. Jeg tænkte ikke over det mens jeg var der, men jeg burde have hørt personalet til dette.
Hurtigt fik jeg afgivet min bestilling til den venlige tjener. Jeg valgte en salat med friteret kylling og et glas halvtør fransk hvidvin. Jeg undlod at bestille vand til, for jeg ville teste om det fulgte med vinen. Til min glæde, blev vinen serveret sammen med et glas vand.
At læse ud fra gæsterne omkring mig`s glas, så var ventetiden på maden ikke lang. Der var stadig halvfyldte glas, når maden ankom, så jeg var fortrøstningsfuld på trods af de mange gæster. Det lod til at køkkenet formåede at følge med og at der var et godt flow i bonnerne.
Luften var fuld af forår. Beværtningen ved siden af havde hyret livemusik og både genre og lydniveau var tilpas. Det var ikke forstyrrende for denne terrasse. Mens jeg nød stemningen, solen og det kølige glas vin, lagde jeg mærke til hvordan personalet arbejdede.
Ved afrydning af forladte borde, havde tjenerne en klud med, så bordet blev rengjort samtidig med at servicen blev fjernet. Stolene blev sat pænt på plads – også når det var de helt unge medarbejdere. Jeg kunne godt ønske mig at der blev anvendt en bakke til at rydde glas, for jeg synes ikke så godt om tanken om fingre der rører hvor gæsten har drukket. Jeg mener; hvad er det næste de samme fingre rører ved? En bakke havde gjort afrydningen lige så hurtig.
Jeg bemærkede også, hvor roligt der blev serveret. Ingen stress og jag, men effektivt og opmærksomt. Det var som om de havde glædet sig til at komme på arbejde.
Efter ca. 15 minutters venten, kom min salat. Det var ved første øjekast en tallerken fuld og farver. Det var fint anrettet med de forskellige råvarer mere eller mindre opdelt på tallerkenen. De to skiver groft brød, havde jeg lidt svært ved at placere. For det første havde jeg ingen sidetallerken til at lægge det af på. Der var ingen smør eller anden dyppelse til det og jeg syntes ikke smagen var særlig interessant. For ikke at lægge brødet direkte på bordet, lagde jeg det på min serviet, som jeg normalt ville have lagt i skødet. Det gjorde det lidt bøvlet at bruge servietten til sit reelle formål, nemlig at tørre munden.
Tilbage til selve salaten. En virkelig lækker salat. Overraskende eksotisk og smagfuld. Jeg kan godt lide syltede rødløg og de ristede sesam, kastede mig velvilligt mod Østen.
Desuden glædede det mig, at der ikke var pøset en masse dressing eller vinaigrette ud over, men at man i stedet lod råvarerne komplimentere hinanden.
Skulle jeg sætte et lille men ved salaten, så skulle det være ærteskuddet. Det var lidt trist – slet ikke sprødt og jeg har generel svært ved at forstå, at det ofte er kokkens go to som pynt på en salat. Lad nu bare den ellers udmærkede sammensætning stå alene. Er det mon for at give retten et visuelt højere udtryk?
Helt overordnet, smagte salaten virkeligt godt og heldigvis var jeg ikke så interesseret i at spise brød til, men havde jeg været en brødelsker og gerne ville have haft lidt smør eller anden form for smørelse til det, er jeg sikker på at jeg ville have kunne få det ved at spørge det venlige personale.
Der var ingen tvivl om at gæsteservice var et vigtigt element i dette steds koncept. Personalet har fået en god grundlæggende oplæring. De har forstået vigtigheden af øjenkontakt og smil og at skabe en atmosfære, hvor man som gæst føler sig meget velkommen. Og det er samtidig med at driften virker effektiv og i godt flow.
Jeg kommer helt sikkert tilbage igen.
(Navnet på restauranten bliver udeladt af indlægget, eftersom det er en del af et internt værkstøj).