Interview

Bag Bogstaverne – Mai Britt Krog
Mette WeberJan 22 2025 – En hyldest til dem der ånder for ord

Mai Britt Krog født 1973
Forfatter til bogen ‘Gaven til mig selv’ & spirende Foredragsholder


Mai Britt valgte i 2024 at springe ud på dybt vand. Hun sagde sit job op, uden at vide hvad hun ville og hvad der skulle ske arbejdsmæssigt.
Hun gav sig selv en gave – 1/2 år til at mærke, være i proces og kigge på det der dukkede op i hende, og hvad omgivelserne bragte.
Jeg samtaler med Mai Britt, lige der, hvor hun er i gang med at forberede sin BogReception. Hun deler sine overvejelser med mig, om hvordan hun vil præsentere
’Gaven til mig selv’ , som er skrevet i dagbogsform. Jeg vil ikke bare læse en paragraf, eller dele fra bogen op. Det vil ikke give mening, for det handler jo om hele processen, om hvad nu hvis …. og “sliding doors” underforstået, hvad var der sket eller ikke sket, hvis jeg ikke havde skriftet spor. Hvad nu hvis jeg ikke havde valgt, ikke havde truffet den beslutning, at sige mit job op den torsdag aften? Hvad nu hvis…. det er nogle af de refleksioner, hun gør sig gennem bogen. Hvis jeg var blevet der, hvor jeg var, havde jeg været blind passager på mit tog. Jeg tog styringen og hoppede af 8-16 toget Som togfører kører hendes tog derud af nu, på det rigtige spor. Med i toget dukker nye passagerer op.
Jeg havde aldrig mødt….hvad hvis jeg ikke havde …. hvis jeg var blevet der, så var jeg var gået ned af stress.

Det ændrede mit liv til noget meget bedre at tage styring. Selvfølgelig opstod der undervejs skinnenedbrud og træer væltede på skinnerne .I de situationer hjalp det hende føre logbog ( læs dagbog ) Mai Britt kommer fra en generation, som skrev breve. Hun er vant til at skrive og det var naturligt for hende at skrive. Jeg har altid skrevet dagbog som barn – men ikke sådan hver dag. Jeg har dem stadigvæk liggende, så jeg kan gå tilbage til dem. Og jeg havde penneveninder. Mai Britt gemmer breve. Hun har en hel mappe fyldt med breve, bl.a. breve fra en veninde på New Zealand. Vi taler om at de kan blive til en ny bog. Undervejs opdagede Mai Britt, at hun havde brug for at dele hendes rejse med nogen og ideen til bogen opstod.

Undervejs i processen greb hun sig selv flere gange i at tænkte For fanden hvad gør jeg nu ? Det her er op ad bakke.Når det skete, så skrev hun i dagbogen:
Der kommer en løsning undervejs.

Næste skridt & drømme: Mai Britt håber hendes bog kan inspirere andre til at turde hoppe på et nyt tog og køre til interessante steder. At give noget, at være sammen med andre, når vi er nysgerrige, det har jeg virkelig mange veninder som er og kan, men jeg har ikke nogen veninder, som har gjort det samme som mig: Turde springe på et nyt tog.

Første skridt er bogreceptionen og derefter bliver bogen forhåbentligt mit springbræt til de foredrag jeg gerne vil ud at holde.

Receptionen foregår Lørdag d. 25. januar kl. 15-17.Sted: La Petite Provence, Houens Odde 1, 6000 Kolding og live streames på Mai Britt’s facebook.
Scroll to Top