Jeg har lyst til at genbesøge et helt bestemt sted. Ja det er et fysisk sted og det hedder noget så dansk som DANAKILDE. Sjældent giver et navn så meget mening. Sjældent fortæller navnet så meget om det sted, hvorfra navnet udspringer. Det er, for mig, på én gang så let at beskrive og samtidig næsten umulig at gengive. Det er en følelse, som lægger sig helt dybt ind i sjælen.
Da jeg kørte ind på matriklen og passerede skiltet hvorpå der med kreativ håndskrift stod Danakilde, var det som om at hjernen slog fra og sjælen og sanserne tog over. Uden at vide præcist hvorhen jeg skulle køre, blev jeg med nærmest kosmisk energi, drevet ind ad den lille natur vej og rundt i en cirkel. Jeg passerede flere forskelligt udformede bygninger, kom forbi små stikveje, som hver især tilbød et kig ind på et nyt område. Jeg så heste på fold, lige før et par parkerede biler afslørede, at her ville det være muligt at finde et menneske.
Jeg har været her et par gange før, men denne gang føltes, som var det den første. Jeg blev i tvivl om de havde flyttet indkørslen og bygget meget nyt eller flyttet rundt på bygninger siden sidst, for jeg huskede ikke, at have haft den samme følelse af ro og magi, som jeg befandt mig i, denne gang.
Jeg vil forsøge at gengive den følelse som jeg havnede i og for at kunne gøre det, har jeg brug for lidt hjælp, som jeg har søgt på det store Internet.
Dana – kilde: Ordet “Dana” stammer fra det gamle indiske sprog Pali, og det betyder “at give” eller “gave”.*(inspo.dk). Men det lægger sig også op ad Dane og Danmark. Altså hjemligt.
Ordet kilde giver sig selv, for det er i netop dette område, at Gudenåen og Skjern Å, har hvert sit udspring i hver sin retning. Vand er lig med liv og næring. Og skulle man, som jeg gjorde, fristes til at google ordet kilde, så refereres der til; det sted eller den person, som du får dine oplysninger fra. *(Wikipedia). En kilde er således principielt ægte, hvis den er autentisk.*(danske slægtsforskere).
Kort sagt; At give, en gave, hjemligt, liv og næring. Sted du får oplysninger fra, ægte og autentisk.
At give føles som en stille glæde, hvor man åbner sit hjerte og deler en del af sig selv. Det er som at give en gave, der bringer varme og tryghed til et sted, der føles hjemligt og levende – fyldt med næring, både for giver og modtager. Det handler om at en forbindelse, der er ægte og autentisk, et sted hvor man mærker, at man ikke bare modtager oplysninger, men også en del af et menneskes sjæl og varme. Det er en dyb følelse af at høre til, af at dele noget, der virkelig betyder noget.
Denne beskrivelse rummer essensen af de følelser, der opstår, når man giver noget værdifuldt og oprigtigt i en atmosfære af hjemlighed og nærhed.
Jeg lod mig overgive til den charme, mystik, ro og autenticitet, som stedet udstråler. Min nysgerrighed på at finde ind til stedet kerne var vagt. Jeg lod mig føre – ja nærmest FORføre af Rebekka, stedets ejer, ind gennem det store hus. Udefra så det ikke stort ud. Måske skyldes det hoveddørens placering under det tunge tags udhæng. I hvert fald blev jeg hele tiden forundret over endnu et værelse, badeværelse, selskabslokale, yoga rum, butik, køkkenener. Alle rum præsenteredes sig med omtanke og hensyn til miljø, omgivelser og behagelig æstetik. Værelserne larmede ikke – der var en velsignet ro over indretning og placering. Jeg fik lyst til at booke et værelse med det samme og dét på trods af, at man skal dele badeværelse med de øvrige gæster. Men jeg havde jo allerede set badeværelserne og de var lige så indbydende som værelserne.
Materialerne, der bruges til opførsel og renovering af bygningerne, er enten lokalt fremskaffet eller nøje udvalgt med bæredygtighed for øje. Torsten – Rebekkas mand og medejer, udtænker og bygger meget selv, så essensen af det parret ønsker at signalere og bidrage med, også kommer til udtryk her.
Rebekka førte mig videre ind til selskabslokalerne. Denne dag stod de helt råt uden opdækning og det gav mig mulighed for at notere lokalets behagelige rumklang. Jeg forestillede mig rummet med fint opdækkede borde. Lys og blomster. Behagelig musik fra højtaleren eller fra et live indslag på den lille scene i den ene ende af dette lokale. Jeg forestillede mig de fint anrettede tallerkener, fade og skåle med råvarer udelukkende valgt ud fra en bevidsthed om bæredygtighed, økologi og ikke mindst velsmag. Samt en kærlighed til naturen der omgiver dette fortryllende sted midt i det jyske landskab.
Rundvisningen sluttede i det private køkken, hvor kaffen allerede var brygget. Her dukkede en af Rebekkas sønner op og deltog naturligt i samtalen. Det gav et fint indblik i, hvordan Danakilde, som fungerer både som forretning og parrets levebrød, også integrerer deres privatliv, da deres hjem ligger under samme tag som forretningen og de gæster, de tager imod. Der er en harmonisk balance mellem arbejde og privatliv, hvilket man som gæst tydeligt mærker. Danakilde er et bed & breakfast i sin oprindelige form — et gæstgiveri, hvor gæster tilbydes husly og mad. Muligheden for at arrangere kurser, selskaber og gruppeaktiviteter tilføjer blot en ekstra dimension til gæstfriheden. For essensen af Danakilde og af Rebekka og Torsten er netop dette: de er værter. De byder gæster velkommen med varme og åbenhed, men også med respekt for naturen, som de giver noget tilbage til.
Danakilde kan således omskrives til; Et sted, der handler om at give, om gaver, hjemlighed, liv og næring; et sted, hvor man får noget autentisk og ægte. Et nærvær og en tilstedeværelse, man ikke finder ret mange steder.