La Piazza Cortes, ligger i Beniferri området i Valencia, Spanien.
Mit første indtryk, som jeg trådte ind ad døren, var lidt skeptisk. Der sad nogle gæster ved bordene udenfor, men jeg syntes ikke om, at sidde på den trafikkerede boulevard, i 14 graders varme. Derfor var jeg ikke i tvivl om, at gå indenfor. Her var helt tomt for gæster. Jeg kunne ikke beslutte mig for, om det blot var en tilfældighed, om jeg var lige tidligt nok på den eller om det bare ikke var et særligt populært sted. Kl. var tæt på 20.30, så jeg følte mig da egentligt ikke tidligt på den.
Jeg blev mødt af en venlig, mandlig tjener. Han smilede og slog, efter de første par fraser, over i engelsk. Ja tak. Nu kunne vi kommunikere.
Han bad mig vælge et bord, som var til 2 personer. Jeg kunne ikke lade være med at undre mig over, hvorfor det netop var så vigtigt, i dette tomme lokale, men jeg gjorde som han sagde og satte mig ved et bord, helt ud til vinduet. Kort tid efter, kom en enlig herre ind. Han fik samme besked og atter et kort øjeblik efter, kom der yderligere 4 pers. og 2×2 personer. Det var lige før, at alle borde nu var optaget. Nu gav tjenerens ordre mening.
Jeg kiggede mig omkring. Det var et rigtigt hyggeligt lokale. Lille og aflangt, men meget højt til loftet. 2. sal, var inddraget og der var kun en smal trappe op til næste etage. Lige under loftet, langs de store vinduespartier, var monteret hylder, fremstillet af jern net. På disse hylder, stod der potter med grønne hængeplanter, omkranset af blinkende lyskæder. Det var som om disse hylder med planter, gav rummet et stort kram. På de få reelle vægge, der var, hang billeder af urter og grøntsager. En kridt tavle, brød med de italiensk inspirerede ornamenter. Herpå stod kokkens forslag, for dagen. 2 hovedretter og 2 desserter. Jeg valgte det sikre denne gang. Lasagne. Hertil ville jeg gerne have et glas rødvin og tjeneren gav mig 3 valgmuligheder. 2 x cab. Sauvignon eller 1 x Rioja. Jeg gik med Riojaen, hvilket viste sig, at være tilpas krydret, til muskatnød og bechamel sauce. Glasset blev skænket tilpas stort, ved bordet og vandet jeg bad om, kom ind i en tilpas stor karaffel.
Der var dækket op med yndige frokost tallerkener af keramik. Beige med en blå blomsterkant. Derudover et vin glas og et vand glas, samt et sæt bestik. Ingen dug, men det gjorde på ingen måde noget negativt, ved hyggen i rummet.
Lasagne. Det er meget længe siden, jeg har valgt det, på en restaurant. Jeg mener, at min egen hjemmelavede, er mindst lige så god. Denne lasagne, på La Piazza Cortes, slog dog min. Den var tilpas afmålt mellem pasta, kød, muskat og mængden af bechamel sauce. Den blev serveret i det lille ovnfaste fad, som den var blevet tilberedt i. Fadet var brændende varmt og den overflødige sauce, sprudlede i kanten af lasagnen. De første par bider, var lige så varmt, men i midten, var den kun lige på den varme side af lunken. Det gjorde ikke noget for smagsoplevelsen, men det gjorde mig bevidst om, at den var opvarmet, som de som regel er.
Da jeg var færdig med lasagnen, var jeg klar til at tage hjem igen. Meeen jeg kunne ikke modstå fristelsen for den tiramisu. Nu havde Chef jo lavet en rigtig god lasagne, så mon ikke han også mestrede, at lave den italienske dessert? Jeg bad om at få den med hjem, så jeg kunne nyde den til en kop kaffe og måske endda dele den til to dage.
Jeg betalte ved baren, fik min tiramisu i en to go indpakning og gik ud ad døren, mens tjeneren sagde; Thank you, Madame.
Jeg var mæt af lasagne og en god oplevelse og glædede mig nu til en kop kaffe og lidt tiramisu.
Pris for 3 retter, 1 glas vin og vand: Kr. 184,- Det kan vist ikke gøres meget bedre.