Masusa, ligger i bydelen Russafa , i Valencia, Spanien.
Udgangspunktet var at finde noget at spise, inden vi skulle til Semifinalekamp på Pub Liverpool.
Og hvilken bedre start, end et par Sangria – en hvid og en rød. Et dejligt gensyn med den spanske national drik.
Spanien byder ikke tit på engelsktalende tjenere, så at møde denne friske, modne dame, som talte et, om end fuld af dialekt, flydende engelsk, var en mindre velsignelse. Hun kunne let forklare hvad menu kortet bestod af, således at vi ikke fik valgt noget, som slet ikke ville falde i vores smag. Valget faldt på:
Varm avocado salat med skinke, ost og vagtelæg. Umiddelbart en lidt anderledes sanseoplevelse – varm avocado. Den salte skinke, osten og ægget, gjorde det totalt set til en lækker og meget fyldig anretning.
Friteret kylling mousse. Ved første bid, fik jeg en association til den danske ret – farseret porre, blot uden porrer. Konsistensen og smagen minder meget om det. En harmløs ret, som ikke overrasker på smagsnuancer.
Patatas Bravas – stegte kartofler med aioli og sennepscreme.Et godt supplement til kyllingen. De sprøde kartofler, kunne spises både med og uden aiolien og sennepscremen. Begge condiments med vel afbalancerede krydderier.
Restaurant MASUSA, byder udover den veltilberedte mad, på virkelig god stemning. Der serveres med en afslappet professionalisme og som gæst, føler man sig i trygge hænder.
Pris: Kr. 300,- for det hele. Vi ses igen.