I udkanten af den gamle bydel af Valencia, ligger det lille torv, – Placa de Mossén Sorell. Her finder du spisestedet La Lateria del Carmen. En tapas bar med portugisisk islæt.
Vi havde henvendt os til en lokal og efterspurgt en, autentisk tapas bar. Den bar, som vi oprindeligt havde fået anvist, var lukket denne dag, så vi tog chancen og gik ind på La Lateria. Restauranten var fuld af mennesker, både inde og ude. Det summede af lokale, som var ude at spise deres søndagsfrokost.
De eneste pladser tilbage, var i gang arealet, ved et væghængt bord, der mest mindede om en hylde. Her var to barstole, som passede til højden på hylden. Over os, på væggen, hang et udvalg af forskellige sardiner og andre fisk på dåse. Jeg nåede at tænke, at jeg bestemt ikke håbede, at dette var det eneste de kunne servere.
En ung, smilende tjener, henvendte sig til os. Det gik hurtigt op for ham, at dette var vores første besøg og han hentede et par menukort og begyndte at gennemgå dette, så vi vidste hvad vi kunne vælge imellem.
Det viste sig, ikke at være en helt almindelig spansk tapas bar. De havde valgt en retning mod det portugisiske og anvendte i højere grad sardinerne i deres valg af retter.
Min bange anelse i forhold til, om det var det eneste de kunne byde på, blev ved den venlige tjeners gennemgang af menukortet, gjort til skamme.
Han præsenterede et væld af muligheder for at smage forskellige fiskeanretninger og var man ikke til fisk, var der også mulighed for diverse kød.
Vi modtog hvert et glas tør hvidvin, ligeledes efter gode anbefalinger fra tjeneren. Inden vi havde nået at sætte os til rette på den høje stol, ved det smalle væghængte bord, kom han igen hen til os, for at høre om vi var ok med at sidde der eller om vi hellere ville udenfor, eftersom der nu var et bord ledigt. Det tog vi med glæde i mod. Vi installerede os nu blandt de øvrige gæster og medfølgende hunde, i den smalle gade, udenfor restauranten.
Et lille vulkanudbrud.
Den første servering, stod på torsk, rørt i en friskost med urter og forårsløg. Det var formet som en kugle og på toppen af denne kugle, var drysset et rødt krydderi, sammen med lidt olivenolie, så det faktisk lignede et lille vulkanudbrud. Denne sammensætning, gjorde hver mundfuld til en, smagsmæssig velafbalanceret oplevelse. Torsken var kun lige til at genkende eftersom urter, friskost, rødt krydderi og olivenolien, komplimenterede den virkeligt godt. Som tilbehør, var der neutrale brødkiks, som ikke forstyrrede smagsoplevelsen af denne kugle.
Den anden valgte servering, som kom på samme tid, som den første, fik tankerne mod Portugal. Det var små sardiner, som havde ligget i en lage af havtang og dermed gav en fornemmelse af netop havet. Her havde man valgt at knuse og olie riste majs, således at kombinationen af denne sprøde konsistens, stod godt sammen med den bløde, olierede sardin.
Den tredje og fjerde anretning, vi havde valgt, var to forskellige ”mini pizza”. Brødet var let og med en del olivenolie. Det overtog ikke fyldet, som bestod af Laks lagt på en friskost, rørt med hvidløg, urter, små stykker bladselleri og tomater. Alt skåret, så man kunne få lidt af hvert i den samme mundfuld.
Fyldet til den anden ”mini pizza”, var avocado og tun. Jeg vil sige, at denne er beregnet til personer, som bryder sig mest om mad, der har få smagsnuancer. For os, var den, smagsmæssig, lidt bleg, men vi er netop til mange nuancer og lader os gerne overraske.
Med endnu et glas vin hver, gik vi mætte og meget tilfredse videre ud i byen. Vi kommer gerne tilbage, for at prøve mere fra menukortet hos La Lateria del Carmen. Man får nemlig meget for pengene.