Et hotelværelse.

Scenen er sat.

Vi er to veninder afsted på et SPOT DEAL ophold. Vi skal spise en 2- retters menu, overnatte og slutte af med morgenmad.

Vi har fået udleveret et par nøglekort og står nu ved døren til vores værelse for en nat. Jeg sætter kortet mod den digitale lås, som lyser grøn og jeg åbner døren til vores værelse. Dette øjeblik, lige inden døren går op, giver altid anledning til en spændende forventning. Hvad møder os mon på den anden side af døren?

Det første jeg tænker, da jeg træder de første par skridt indenfor, er; Hvor skal jeg stille mine våde vinterstøvler? Jeg bemærker det fine laminatgulv, som til min store glæde, faktisk ligner rigtig træ og jeg har ikke lyst til at lave salte, våde, støvler. Jeg har heller ikke lyst til at gå længere ind på værelset, for at tage dem af, for jeg gider træde i våde pletter på mine strømpefødder. Jeg ender med at sætte dem lige indenfor døren.

Jeg kigger rundt i rummet og registrerer det ret store værelse.

Jeg skal have min taske stillet fra mig et sted hvor den ikke stod i vejen og kunne med glæde konstatere, at der var en baggage bænk stor nok til, at der var plads til begge vore tasker, eftersom vi ikke havde så meget med til denne ene overnatning.

Jeg skal have min tunge vinterjakke af og da der ingen knager er på væggen, vil jeg hænge den ind i skabet. Jeg tager fat i håndtaget på skabet og skal trække lidt hårdt, for at få den op. Hele skabet giver sig lidt og lågen knirker meget. Jeg kommer umiddelbart til at tænke på, at; hvis jeg får lyst til at gå en tur i morgen tidlig, mens Bente stadig sover, så risikerer jeg, at vække hende med denne knirken.

En masse kaffe og thé.

Jeg bliver glad for at se hylden med elkedel og at der var til en del kaffe/thé, samt et par flasker complimentary vand. Jeg kunne dog godt have ønsket mig, at disse vand, var placeret i det tomme køleskab under kaffehylden. Jeg foreslog at vi åbnede de to flasker, hvorefter Bente foreslog at starte med den ene, da hun ikke var så glad for vand med brus. Kunne man have begge slags i udvalg?

Vi laver en kop kaffe/thé og sætter os med hvert vores glas vand, i den behagelige sofaafdeling. Det var dejligt, at der faktisk var en god pladser til os begge.

Jeg bemærker, det var lidt køligt på værelset og jeg får øje på den høje radiator ved det store vinduesparti ud til altanen. Radiatoren er slukket, så jeg skruer ret meget op, for hurtigt, at få noget varme ind på værelset. Jeg overvejer at pakke mig ind i den dyne, som ligger på den ene side af den store seng, men gør det ikke. I stedet tager jeg nogle hop på stedet, for at få varmen.

Efter en halv times tid, har jeg fået varmen og vil lave mig en kop kaffe til, som jeg tager med ud på altanen, for at ryge en cigaret. Jeg har med glæde konstateret, at der er sat et askebæger klar på bordet derude. Det er dejligt, at blive budt velkommen, også som ryger og jeg ser frem til at nyde endnu en kop kaffe på altanen.

Mens jeg sidder og nyder synet at den fine hvide sne på træerne og området omkring hotelbygningen, kan jeg ikke lade være med at tænke om der mon er fuldt booket, eftersom vi ikke har fået et værelse ud til fjorden. Det virkede ikke som om der var mange gæster, da vi ankom.

Jeg ved godt, at der på vores DEAL bevis står, at vi skal have et værelse med udsigt til skoven, men der er nu ikke meget skov at se herfra. Der er en gruppe træer, som opdeler grunden hotellet ligger på,  med beboelsesejendommene på den anden side af matriklen. Måske er værelserne til fjorden større og dermed dyrere at rengøre, så det er derfor, man ikke opgraderer og skaber en WOW effekt hos os som gæster.

Bente og jeg vil gå en tur ved vandet, for at samle appetit til den forudbetalte 2 retters menu, efter køkkenchefens valg. Det er et dejligt område og vi synes det er hyggeligt at kunne kigge over til vores Moderland. Vi taler om, at det sikkert er et skønt sted, også om sommeren, hvor der helt sikkert er mange mennesker og fyldt op på de forskellige beværtninger. Der er helt sikkert også godt gang i vandaktiviteterne.

2 glas vin, tak.

Vi vil gå tilbage til hotellet og kunne godt tænke os at få et glas vin med op på værelset. Som tidligere tjener og receptionist, ved jeg godt hvornår personalet spiser deres aftensmad og jeg kan jeg godt se, at restauranten endnu ikke har åbent for aften service. Jeg ved også, at et par glas vin, er et let mersalg, så mon ikke der er en tjener der kan hjælpe os med det. Det havde jeg da gjort. Der var jo intet andet en vand med brus og kaffe/thé på vores værelse.

Vi får godt nok fat i en sød tjener, men skuffede, må vi gå på værelset, med den besked at deres lille bod udenfor ville åbne om en halv times tid og her kunne vi få forskellige varme drikke. Jeg tænkte ved mig selv, at; når jeg først har fået mine store vinterstøvler af, så tog jeg dem ikke på igen, før vi skulle køre næste dag, så det blev til endnu en kop gratis kaffe på værelset.

Mens vi sad med vores before-dinner-kaffe, bemærkede jeg at gæsten på værelset ovenover os, havde taget sine stilet hæle på og gik rundt deroppe. Det bekræftede mig i laminatudgaven på gulvet og jeg blev kortvarigt bekymret for min nattesøvn. Jeg slog det væk med, at jeg da vist havde et par ørepropper i min toilettaske.

Jeg har efterhånden flere hundrede hotelovernatninger bag mig og jeg kan ikke mindes ret mange steder, hvor der ikke har været en eller anden form for velkomstmappe, hvor man får en introduktion til hotellet og til området. Der er som minimum en blok og en kuglepen, gerne med hotellets logo på, men her var der intet. Vi havde brug for at notere noget og undrede os over det manglende materiale. I den forbindelse kom vi til at tale om de helt tomme pyntehylder ved elkedlen. Gad vide om hotellet har oplevet at pynteting blev stjålet fra værelserne, eftersom det er så sparsomt med hyggeting?

Det er nu tid til at bevæge sig ud på badeværelset, for at klæde om til middagen. Her er også koldt, så jeg tænder for håndklædevarmeren. En genial opfindelse – specielt når der ikke er andre steder at hænge sit våde håndklæde eller den kjole og nylonstrømper, som jeg gerne ville tage på, på badeværelset.

Hvad jeg nu bemærker, er et helt generelt indtryk på rigtig mange hoteller.

Vi er som sagt to veninder afsted. Vi har hver vores toilettaske, ud fra hvert vores behov og der er meget lidt afsætningsplads på badeværelset. Det er rigtig fint med tandkrus og føntørrer, men det fylder hele hylden.

Jeg bryder mig ikke om at lægge mine ting fra mig på gulv eller toilet, så der er ingen anden mulighed end at fjerne krus og føntørrer fra hylden under spejlet. Det er ganske vist ikke et stort problem, men det er lidt irriterende at man lige skal flytte rundt på ting for at få lidt plads til sin toilettaske, sin make-up, hårstylingsprodukter – og hjælpemidler osv. Til gengæld kan jeg godt lide sæbedispenseren ved håndvask og i bruser. Gad vide om det faktisk ER Rituals sæbe?

Den andensidste ting, jeg har lyst til at nævne, er sengelamperne. De er rigtig gode, som belysning, mens man sidder i Sofaområdet, men når man som jeg, godt kan finde på at vågne midt om natten eller tidligt om morgenen, ville det være rart med en lille læselampe, så jeg ikke vækkede min værelseskammerat.

Den aller sidste ting er den lille blå lampe i tv`et, som konstant lyser rummet op. Jeg stod op midt på natten, for at hive stikket til tv´et ud af væggen og Bente var åbenbart også vågnet ved det, for hun kommenterede det med; Nå synes du også det lys er mega irriterende?

Så…

Det kan godt være, at man ved køb af disse SPOT DEALS, skal huske sig selv på, at man netop har fået et tilbud. Jeg synes til gengæld at hotellet, som skriver sig op til at levere disse DEALS, kan vælge at tænke, at det er en måde, at få os gæster til overhovedet at finde frem til hotellet. At det først er når vi checker in, at det egentlige arbejde begynder. Vi skulle jo gerne vælge at komme igen.

Havde vi fået en opgradering til et fjordværelse, nu hvor det ikke så ud til at være fuldt booket, havde vores anbefalinger til vores netværk, været med stor begejstring.

Bente og jeg har efterhånden været på en del SPOT DEALS og vi har hver gang den samme oplevelse af, at blive parkeret i kælderen. Altså at vi bliver placeret på det mindre attraktive værelse, ofte længst væk og til baggården, hvor der smides flasker ud i containeren sidst på aftenen.

Jeg er klar over, at vi har betalt mindre end andre gæster, som ikke havde set eller nået at få det tilbud, men jeg tror på, at hvis vi fik følelsen af, at det ikke var prisen der skulle afgøre serviceniveauet, så ville vi tage masser af billeder til vores SoMe, fortælle vidt og bredt om vores ophold og bruge flere penge på eksempelvis, en ekstra god flaske vin til maden.

Jeg vil lige indskyde, at vi INTET har at udsætte på personalet. Alle var søde og imødekommende, lige bortset fra, at vi ikke kunne få en before-dinner-drink på værelset, men den afvisning fik vi på den venligste måde. Det var pga. at kasse systemet ikke var startet op endnu.

Jeg må i den forbindelse foreslå, at man en anden gang, kan skænke et par glas og skrive vores værelses nummer på en lille Post It seddel. Vi havde naturligvis taget glassene med ned til middagen, så de kunne blive vasket og sat på plads igen.

Generelt er jeg glad for at gæste vores naboland, Tyskland. Der er faktisk altid rigtig god service, sammenlignet med både Danmark og andre europæiske lande. Da min søster og jeg rejste rundt i Europa og vi nærmede os hjemrejsen gennem Tyskland, så havde vi et ordsprog der hed; Lad os komme hjem til Tyskland og få ordentlig kaffe og service.