Det er MIN Drøm og nu skal den gå i opfyldelse. Jeg kan mærke det, i hver eneste fiber i min krop.
Fredag d. 03.11.2023. Den første dag i mit drømmeliv.
Jeg mangler kun det sidste.
En floskel, som vi brugte i Restaurantionsverdenen, når vi var langt fra færdig med at gøre klar til et stort arrangement, eller hvis vi kun lige havde stillet bordene op og stadig manglede al opdækning.
Hej! Jeg hedder Mai Britt Krog. Jeg har for ganske nyligt, oprettet hjemmesiden ”Observationer fra krogen.dk”. Det bliver et værktøj til mit nystartede liv, som Freelance skribent. Helt præcist hvordan jeg skal bruge dette værktøj, ved jeg ikke helt endnu. Jeg har mange idéer, som jeg lige skal have tøjlet. Det bliver fedt – så meget ved jeg.
Jeg har i mange år drømt om at kunne leve af at skrive og fortælle.
Jeg har meget på hjerte og vil gerne dele det med alle der har lyst til at kigge ind i min verden.
Jeg er hverken berømt eller berygtet, men jeg er til gengæld helt almindelig med masser af tanker, idéer og oplevelser i baggagen. Oplevelser, som jeg håber du vil kunne spejle dig i.
Jeg starter med en Klummeserie på 4, hvorfra jeg efterfølgende vil plukke nogle af de fortællinger, som her ligger gemt og så glæder jeg mig til at se hvor langt ud mit skriveri kan nå.
Så velkommen til ”Observationer fra krogen”. Jeg fylder op med alle mulige betragtninger, som du helt sikkert genkender fra din egen verden.
Lidt om mig(det ringer af et CV, men ender med at minde om en dating profil).
Jeg er en helt almindelig kvinde på 50 år, så til dig som ikke orker at høre noget fra en helt almindelig kvinde, bliv alligevel hængende lidt endnu. Det kan jo være du kan genkende noget fra dig selv.
Jeg har hverken børn eller mand, hvilket der ikke er nogen speciel grund til. Det skulle da lige være tilfældigheder og valg hen ad livets vej. Der er altså ingen fortællinger om et grufuldt fertilitetsbehandlingsforløb gemt i mit eget livsarkiv.
Jeg har altid været velsignet med mange gode veninder, som jeg elsker at tilbringe tid sammen med. Jeg er mellemste barn af 3. Min bror er 2,5 år ældre end mig og min søster er 2 år yngre end mig. Vi har altid haft et nært forhold til hinanden og specielt min søster og jeg, har en helt særlig historie, som jeg på et tidspunkt vil dykke meget længere ned i. Jeg har gudskelov stadig min mor, som er i fin form og vi nyder rejse – og kulturlivet sammen.
Min far døde desværre i en alder af 59 år, efter et travlt og ret omflakkende liv, som Rejsebureauindehaver, hvor han i bus, kørte rundt i hele Europa med gæster i alle aldre og til forskellige destinationer. Her ligger også mange fortællinger, som jeg glæder mig til at udforske på skrift.
Jeg er uddannet indenfor Turisme og Service, hvilket har været en del af mit liv siden jeg var 8 år, hvor jeg startede som stewardesse ombord på min fars turistbusser.
For 1 år siden, flyttede min kæreste og jeg fra hinanden efter små 8 år sammen. Vi kalder det for en lykkelig skilsmisse, så heller intet drama at fortælle fra netop den del.
Efter skilsmissen, startede jeg et nyt liv i Skanderborg, hvor jeg fik nyt job og bolig, tættere på veninder og familie.
Jeg befinder mig godt på denne egn, men jeg har alligevel besluttet mig for at starte helt forfra. Jeg har opsagt job og bolig og vil begive mig ud i at etablere mig som freelance skribent. Noget jeg har drømt om at gøre i mange år. Det er en færd fuld af usikkerhed og jeg forsøger at forberede mig selv, på alle mulige bjerge, som skal bestiges og så må vi se hvor det bærer hen.
Hvor skal det hele komme fra?
Jeg har altid været lidt af en Nomade. Jeg har, ifølge sidste opgørelse på Borger.dk, flyttet 30 gange i mit liv og jeg tænker, at jeg det næste stykke tid, kommer til at bo på familiens sofaer og at jeg rejser ud i verden, for at beskrive de observationer jeg har noteret ned igennem flere år og ja, de ting som måske har forputtet sig bagerst i min hjerne.
Når jeg bevæger mig rundt i min verden, som jo sjovt nok også, på i hvert fald et fysisk plan, er din verden, så falder jeg over situationer, hvor jeg studser over alt fra dufte og lyde, til dynamikker og stemninger. Kender du mon det? Det lyder måske lidt hengemt, men fra enhver krog, gemmer der sig skønne observationer og skæve vinkler. Jeg kan ikke lade være med at betragte livet i rummet, jeg befinder mig i og jeg går ingen steder, uden en eller anden form for notes bog.
Jeg kalder min hjemmeside ”Observationer fra krogen”, fordi jeg ofte betragter verden omkring mig fra en krog og nå ja, så hedder jeg Krog til efternavn, så jeg synes det giver meget god mening.
Jeg googlede ordet Observation og fik følgende svar. ”iagttagelser, hvor formålet er at aflæse og observere konkrete situationer.”
For mig betyder Observation, både at aflæse mine omgivelser, såvel som at aflæse mig selv i disse omgivelser. Jeg kan befinde mig i en krog på en restaurant, en hotel lobby, på et bytorv, til et middagsselskab, til strikkeaften, på arbejdspladsen, på min altan, på stranden, i en taxi og mange andre steder.
Derudover er der alle de skelsættende oplevelser i mit liv, såvel som i andres. Måske endda i dit.
Jeg rammes , som sagt, af stemninger, dufte og lyde. Disse indtryk, bliver til følelser og fornemmelser inde i mig. Nogle gange starter en analyse og andre gange lader jeg det være ved betragtningerne og bliver efterladt af glæde, vrede, sorg, fortvivlelse, undren og overvældelse.
Jeg har, lige som de fleste andre mennesker, oplevet stor sorg, traumer, ekstatisk lykke, forelskelse, kedsomhed, frustration, mangel på formål, usikkerhed, stor taknemmelighed og masser af latter. Meget af dette, kommer jeg også til at dele med dig.
Jeg elsker meningsfuldt samvær med familie og venner. Jeg er dårlig til small talk. Det keder mig og dræner mig for energi. Jeg søger mening med de relationer jeg indlader mig med.
Jeg kender mine værdier, men alligevel afviger jeg tit fra dem, for at passe ind.
Jeg får mange idéer, men jeg har indtil nu, kun udlevet de færreste af dem. Jeg kan have svært ved at komme rigtig i gang. Det er som om jeg bliver forstyrret af verden omkring mig. Jeg beundrer mennesker med stor passion og jeg fødes nærmest af den energi de sender ud i Universet.
Jeg er kreativ og kan godt lide at skabe ting.
Jeg vil gerne dele mine tanker og mine oplevelser på godt og ondt med dig og med verden. Jeg vil gerne gøre, bare en lille bitte forskel i dit tanke – og følelsesliv.
Jeg vil gerne aflive myter omkring det at være den eneste i verden, der har det på en bestemt måde. Jeg selv har stået i flere situationer, hvor jeg var sikker på, at ingen andre kunne forstå hvordan jeg havde det og det er en virkelig ensom følelse.
Jeg har tit følt mig ensom. Ensom alene i mit eget selskab. Jeg har i mange år, øvet mig i at holde af mit eget selskab og selvom jeg er nået til et godt sted, så kan jeg stadig føle mig helt alene i denne verden.
Jeg føler mig også tit ensom, når jer er sammen med andre. Nej jeg ved ikke om man kan sige det er ensomhed, men jeg føler mig tit forkert sammen med andre og det er, for mig, næsten værre en aleneheden.
Det er jeg heldigvis og desværre ikke alene om at føle. Desværre på den måde, at det gør ondt langt ind i min sjæls kerne, når jeg hører om de mange unge mennesker, som føler sig ensomme og forkerte.
For ikke at tale om de mange ældre og gamle, som har levet et langt og bidragende liv, for nu at sidde alene. Mange af dem, kan endda ikke selv få lov at bestemme, hvornår de vil stå op, have et bad, spise et måltid og vælge at få en øl og en snaps til, ligesom de gjorde, da de havde deres frihed til selv at vælge.
Nogle gange mener jeg, det ville være mere barmhjertigt at lade dem få fred.
Jeg glad for, at min far døde så tidligt, nu hvor han var hårdt ramt af kræft, for jeg ville ikke kunne bære, at se ham sygne hen på et plejehjem. Min far, der erobrede og favnede Paris fra toppen af La Fayette, skulle han lige pludseligt miste evne og ret til at vælge selv. Det må blive et nej tak her fra.
Første dag som freelancer.
Her sidder jeg så ved mit spisebord, på 5. sal i Skanderborg. Jeg sidder så jeg kan kigge ud over byen og søen. Det er gråt og blæsende. Så blæsende at det suser fra ventilationsanlægget i den 50 m2 lille lejlighed. Jeg har lige slukket for radioen og kan nu kun høre denne susen fra ventilationen, vægurets tikken og klimpen fra tastaturet, når jeg rammer tasterne.
Jeg kan godt mærke en let spændthed for hvad jeg har sat i gang. Den usikre situation og på samme tid, den mulighed jeg har givet mig selv, ved at sige både mit job og min lejlighed op. Jeg glæder mig til at finde ud af hvor langt jeg kan bære det, så jeg fokuserer på de opgaver jeg har sat ind i, hvad der fremover skal være et af mine mest brugte værktøjer, nemlig et Excel ark. Heri har jeg skrevet alle de aktioner jeg på nuværende tidspunkt skal forholde mig til. Aktioner jeg har noteret løbende igennem de sidste par måneder, for ikke at glemme noget.
Jeg lytter til podcast som drejer sig om at være freelancer. Hvordan man kan arbejde og tjene penge på den måde, samtidig med at have en stor grad af frihed i sit liv.
Jeg tænker tilbage på det forfatter kursus jeg var på for et par år siden. Min underviser sagde tit.”skriv til skraldespanden”, ”bare skriv noget” og det gør jeg så, når jeg ikke kan finde den rette start, vinkel eller mål med et emne, som har fanget min interesse. Jeg skriver lige hvad der falder mig ind. Jeg forsøger at være ukritisk på indholdet, for det er ikke indholdet der er vigtigt nu. Jeg skal skrive skrive skrive.
Shit, hvad har du gang i, Mai Britt?
Måske jeg skulle have haft lidt mere tålmodighed, inden jeg bare sagde mit job op. Det er en sætning, som dukker op i mit hoved meget tit.
Nej! Jeg var ikke kommet i gang med, overhovedet at gøre forsøget, på at skabe min freelance karriere, hvis jeg var blevet i jobbet.
Jobbet tog al min energi og jeg var låst fast i en spiral af dårlige vibrationer. Jeg kunne godt stå op om morgenen og aftale med mig selv, at i aften, efter job, skulle jeg sætte mig bag skærmen og skrive skrive skrive, men uha hvor var det det sidste jeg havde lyst til, efter 8 timer bag 2 skærme med kedelige opgaver, larm fra højttalende kolleger, som i øvrigt havde meget sjovere opgaver end mig. Jeg ved ikke om du kan forestille dig, kære læser, at jeg sad der og følte mig snydt. Jeg satte mig selv i offerrollen og det fordrer i hvert fald ingen udvikling. Jeg kunne ikke engang glæde mig over den løn jeg fik. En løn som faktisk ikke var så ringe i et job som dette. Jeg kunne ikke glæde mig, for jeg følte ikke jeg gjorde mig fortjent til den. Jeg synes mine opgaver, ligeså godt, kunne håndteres af en ung studiemedarbejder.
Min udsigt til verden udenfor, var over til en grim lagerbygning, hvor aktiviteten drejede sig om at der skulle biler, lastbiler, palleløftere og andre larmende transportmidler, ind og ud af den smalle indkørsel. Jeg var indimellem ved at blive vanvittig. Jeg kunne kigge rundt på mine kolleger, som så ud til overhovedet ikke at bemærke hvad der foregik af krig rundt om dem. Hvad jeg dog ikke ville give for den evne. En evne til at lukke verden ude og koncentrere sig om sine egne opgaver. Ikke forholde sig til det der ikke vedkommer mig. Hvis der er nogle der finder det stykke værktøj, må I meget gerne lægge det i min værktøjskasse. På forhånd tak.
Her er jeg så. Mig og min spæde start. Jeg glæder mig til at give liv til fortællinger, at sende omsorgsspejlet ud i Universet og håber så at jeg ikke går fallit undervejs. Men Hey. Hvad er det værste der kan ske?
Følg med i flere ”Observationer fra krogen”.
Kærlig hilsen
Mai Britt